mandag den 17. marts 2014

PIGE-fodbold!! :D


Drengene her er som mange gange nævnt helt vilde med fodbold! De træner tre gangen i ugen, og derudover spiller de lige så snart de får fat i en bold så lang tid som overhovedet muligt ;)

Jeg har nydt at se dem spille, men har dog også savnet lidt selv at spille. Derfor har jeg sammen med nogle andre piger på compounden startet et pigefodboldholdhold op, som spiller to gange i ugen.

Vi er omkring 8-10 piger mellem 11-22 år, når alle er talt med.. Normaltvis er vi dog højest tre på hvert hold og så låner vi et par drenge til at stå på mål. Nogle få af pigerne er forholdsvis gode til fodbold, men der er ikke en eneste af dem, som kender reglerne - i hvert fald følger de dem ikke. Sådan noget som når man tager bolden med hånden, prøver jeg konsekvent at give frispark, da det er en ret væsentlig regel, men hjørne og ude spiller vi ikke med. Det er for vanskeligt ;) de er også ret gode til at rive i den, der har bolden. I onsdags var der en af pigerne, der løftede mig væk fra bolden og spillede videre.. Ja ja, reglerne må vi tage lidt af gangen ;)

På trods af en enormt ringe og ujævn bane med massere af store sten, og på trods af at reglerne ikke bliver overholdt, kuldesved, varmen (40° i skyggen - vi spiller i solen), støv i luften og halsen, forbipasserende, der går ind over banen, eller små børn, der står og kigger på INDE på banen, mål lavet af sten osv, så hygger vi os bare rigtig meget med at spille, vi får grinet lidt, og jeg synes bare det er så skønt at spille fodbold!

Forhåbentligt kommer der lidt flere piger til, så spillet kommer til at fungere lidt bedre.. Men jeg er i hvert fald bare rigtig glad for at få spillet noget fodbold! Og derudover er det også super, at være lidt sammen med nogle piger, da de er de eneste piger, jeg er sammen med.

Så livet, fodbold og Cameroun er da fantastisk! :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar