PIGE-fodbold!! :D

Drengene her er som mange gange nævnt helt vilde med fodbold! De træner tre gangen i ugen, og derudover spiller de lige så snart de får fat i en bold så lang tid som overhovedet muligt ;)

Jeg har nydt at se dem spille, men har dog også savnet lidt selv at spille. Derfor har jeg sammen med nogle andre piger på compounden startet et pigefodboldholdhold op, som spiller to gange i ugen.

Vi er omkring 8-10 piger mellem 11-22 år, når alle er talt med.. Normaltvis er vi dog højest tre på hvert hold og så låner vi et par drenge til at stå på mål. Nogle få af pigerne er forholdsvis gode til fodbold, men der er ikke en eneste af dem, som kender reglerne - i hvert fald følger de dem ikke. Sådan noget som når man tager bolden med hånden, prøver jeg konsekvent at give frispark, da det er en ret væsentlig regel, men hjørne og ude spiller vi ikke med. Det er for vanskeligt ;) de er også ret gode til at rive i den, der har bolden. I onsdags var der en af pigerne, der løftede mig væk fra bolden og spillede videre.. Ja ja, reglerne må vi tage lidt af gangen ;)

På trods af en enormt ringe og ujævn bane med massere af store sten, og på trods af at reglerne ikke bliver overholdt, kuldesved, varmen (40° i skyggen - vi spiller i solen), støv i luften og halsen, forbipasserende, der går ind over banen, eller små børn, der står og kigger på INDE på banen, mål lavet af sten osv, så hygger vi os bare rigtig meget med at spille, vi får grinet lidt, og jeg synes bare det er så skønt at spille fodbold!

Forhåbentligt kommer der lidt flere piger til, så spillet kommer til at fungere lidt bedre.. Men jeg er i hvert fald bare rigtig glad for at få spillet noget fodbold! Og derudover er det også super, at være lidt sammen med nogle piger, da de er de eneste piger, jeg er sammen med.

Så livet, fodbold og Cameroun er da fantastisk! :D

Mine fantastiske afrikanske brødre

Det er så ubeskriveligt dejligt at være sammen med alle mine dejlige afrikanske lillebrødre igen!! Jeg nyder hver dag, og jeg glæder mig inderligt over at have fået muligheden for at komme herned igen, for jeg holder så meget af dem!

Flere af drengene snakker tit om, at de gerne vil med os til Danmark, når vi rejser, andre har forstået, at det kan ikke lade sig gøre, men håber på engang at komme til Danmark, for at blive der! Det er meget sødt, selvom de nok også godt ved, at det er lidt urealistisk, men de har stadig håbet, og det er muligvis også til at forstå, når man ser på deres baggrund.

Den anden dag fik jeg mig en rigtig god snak med en af drengene. Han fortalte om hele sit liv. Da hans far døde, fik hans mor en ny mand, som ikke ville have ham i hjemmet, så han boede som 2-årig hos sin storebror og hans kone, som slog ham meget. Da han blev 5 år, fandt han sig ikke længere i det, og han "flyttede" ud på gaden som gadedreng, hvor man klarer ALTING selv! Som 10-årig kom han i kontakt med Elia, som står for gadedrengeprojektet. Dengang var der ikke noget projekt, men nogle få drenge fik et sted at sove og fik engang i mellem mad her. Senere er det så blevet til det projekt, der nu er i dag, hvor drengene har det godt, og får håbet om muligheden for en god fremtid.

Man kan godt mærke på drengene at de har været vant til at klare sig selv og stå på egne ben, men at der også er andre punkter, hvor de ikke har fået at lov at blive udviklet på og ikke har været børn, som andre. Det kan også mærkes at de har sår på sjælen, og at de har levet på gaden, hvor det handler om at snyde og ikke stole på nogen. Der er det fantastisk at mærke, at volontørenes arbejde her gør en forskel. For flere af drengen kan vi volontører endda komme til at betyde mere for dem end deres egen familie.

For at vende tilbage til ham her drengen, så elsker han ligesom de fleste andre drengene her at spille fodbold, og han har en drøm om at blive professionel fodboldspiller i Danmark. Den drøm har han, fordi han håber for sit eget liv og senere engang sine børns liv, at få det bedre end hans egen barndom. Han siger at han beder hver dag til Gud, om en dag at komme til Danmark, men hvis det ikke er Guds vilje, er det også fint for ham at blive her! Han lever i tillid til at Gud sørger for ham resten af hans liv. Det kan jeg godt lærer noget af!

Hvor håber og ønsker jeg bare af hele mit hjerte, at hver enkel af de her drenge får en god og håbefulde fremtid, fyldt med glæde og Guds kærlighed, så de forstå hvor meget de er værd og så den også kan give den kærlighed videre til de mennesker de møder i deres liv.